Malware
Ondsindet software designet til at infiltrere, beskadige eller tage kontrol over computersystemer uden brugerens samtykke.
FOTO: Markus Spiske / Unsplash
Malware er en samlebetegnelse for ondsindet software, der er designet til at skade, udnytte eller på anden måde kompromittere computersystemer, netværk og brugerdata. Ordet er en sammentrækning af "malicious software".
Typer af malware
Der findes adskillige kategorier af malware, som hver har deres egne karakteristika:
Virus spreder sig ved at knytte sig til legitime programmer eller filer. Når den inficerede fil åbnes, aktiveres virussen og kan kopiere sig selv til andre filer.
Trojanske heste udgiver sig for at være legitime programmer, men indeholder skjult skadelig kode. De kan give angribere fjernadgang til det inficerede system.
Worms er selvreplikerende programmer, der spreder sig automatisk over netværk uden brugerinteraktion. De kan overbelaste netværk og systemer.
Spyware overvåger brugerens aktiviteter og indsamler følsomme oplysninger som adgangskoder, kreditkortoplysninger og browsinghistorik.
Spredningsmetoder
Malware spredes typisk gennem phishing-e-mails med vedhæftede filer, kompromitterede websites, inficerede USB-enheder og sårbare softwareinstallationer. Ifølge ENISA (European Union Agency for Cybersecurity) er e-mail fortsat den primære angrebsvektor.
Beskyttelse
Effektiv beskyttelse mod malware kræver en flerlaget tilgang: opdateret antivirussoftware, regelmæssige systemopdateringer, medarbejderuddannelse og netværkssegmentering. I Danmark anbefaler Center for Cybersikkerhed (CFCS) desuden at organisationer implementerer logning og overvågning af netværkstrafik.
Under NIS2-direktivet, som er implementeret i dansk lovgivning, er virksomheder i kritiske sektorer forpligtet til at have passende sikkerhedsforanstaltninger mod malware.
Andre trusler
Phishing
Social engineering-angreb hvor angribere udgiver sig for at være troværdige afsendere for at lokke følsomme oplysninger ud af ofrene.
Ransomware
Skadelig software der krypterer offerets data og kræver løsesum for at gendanne adgangen til filerne.
DDoS-angreb
Distributed Denial of Service-angreb overbelaster systemer med enorme mængder trafik for at gøre dem utilgængelige.
Social Engineering
Psykologisk manipulation af mennesker til at udføre handlinger eller afsløre fortrolige oplysninger.
Identitetstyveri
Misbrug af en persons CPR-nummer, MitID eller øvrige personoplysninger til at optage lån, oprette abonnementer eller handle i vedkommendes navn.
Zero-day-sårbarhed
En sikkerhedsfejl, som producenten endnu ikke kender til, og som derfor ikke kan lukkes med en opdatering, når angrebet finder sted.
Spoofing
Forfalskning af afsenderidentiteten i e-mail, telefonopkald, domænenavne eller netværkstrafik, så en besked fremstår som noget, modtageren allerede stoler på.