Trusselsbibliotek
Cybertrusler
De angrebsformer der rammer danske virksomheder og privatpersoner i praksis. Hvert opslag forklarer hvordan angrebet foregår, hvad det koster, og hvad der faktisk stopper det.
- Opslag
- 8
- Kritiske
- 4
FOTO: Jake Walker / Unsplash
Malware
Ondsindet software designet til at infiltrere, beskadige eller tage kontrol over computersystemer uden brugerens samtykke.
Phishing
Social engineering-angreb hvor angribere udgiver sig for at være troværdige afsendere for at lokke følsomme oplysninger ud af ofrene.
Ransomware
Skadelig software der krypterer offerets data og kræver løsesum for at gendanne adgangen til filerne.
DDoS-angreb
Distributed Denial of Service-angreb overbelaster systemer med enorme mængder trafik for at gøre dem utilgængelige.
Social Engineering
Psykologisk manipulation af mennesker til at udføre handlinger eller afsløre fortrolige oplysninger.
Identitetstyveri
Misbrug af en persons CPR-nummer, MitID eller øvrige personoplysninger til at optage lån, oprette abonnementer eller handle i vedkommendes navn.
Zero-day-sårbarhed
En sikkerhedsfejl, som producenten endnu ikke kender til, og som derfor ikke kan lukkes med en opdatering, når angrebet finder sted.
Spoofing
Forfalskning af afsenderidentiteten i e-mail, telefonopkald, domænenavne eller netværkstrafik, så en besked fremstår som noget, modtageren allerede stoler på.